Det billedlige udtryk har altid været en del af mit liv, enten gennem mit erhverv eller i mit private liv. Jeg er uddannet fotograf (1981) og har arbejdet i en årrække som reklamefotograf. Senere har jeg uddannet mig til pædagog (2000), hvor mit valg blandt kultur og aktivitetsfag blev billedværksted. Her stiftede jeg bekendtskab med akvarellen og dens udtryk. Men først i 2006, efter et besøg på Emil Nolde Museum i Seebüll, kom jeg i gang med at male akvarel. Jeg har modtaget undervisning af Connie Schimmel, Svinninge og bliver i dag undervist af Eva Carstensen, Roskilde.
Min fascination til akvarellen ligger i samarbejdet mellem farve, vand og papir. Jeg arbejder mest med teknikken vådt i vådt, hvor jeg forsøger at genskabe lys og skygge, form og farver i mit motiv. Jeg oplever materialet meget levende – og ofte, som var det helt sin egen…

tlf

25781935

Print Friendly, PDF & Email